DESTINATION NORD MAGASINDESIGN

OPLEV NORDLJYLLAND 2025 udkommer i et nyt, mindre format og med en redaktionel tilgang, der i endnu højere grad guider læseren gennem destinationens mange oplevelser. Magasinet henvender sig til både danske og tyske rejsende – og som noget nyt i år, også til et engelsktalende publikum. Det fungerer som et praktisk og inspirerende rejseværktøj med fokus på nærvær, natur og nysgerrighed.

Jeg har videreudviklet den visuelle identitet med respekt for tidligere udgaver, men med et skarpere og mere målrettet udtryk, der understøtter det nye guidende indhold. Forsiden – som denne gang breder sig over både for- og bagside – prydes af et storslået billede af Råbjerg Mile og indfanger essensen af Nordjyllands betagende landskab og stemning.

Mit arbejde har omfattet både art direction, layout og illustration – med vægt på at balancere funktionalitet og visuel fortælling i en samlet, æstetisk helhed.