DESTINATION NORD MAGASINDESIGN
Én gang om året inviterer Destination Nord læseren med på en sanselig rejse gennem Nordjylland – og i 2023 udkom magasinet i et nyt, redesignet format under titlen OPLEV NORDJYLLAND. Udgivelsen er en hyldest til landsdelens særlige stemninger, natur, kultur og oplevelser – og blev i denne udgave udgivet både på dansk og tysk, med et visuelt gennemgående udtryk, der samler de to versioner.
Jeg har stået bag den visuelle identitet, det nye layout og en række håndtegnede illustrationer, med et ønske om at indfange Nordjyllands tone, lys og fortællekraft. Magasinet kombinerer inspiration og information i et æstetisk og redaktionelt stærkt univers, der både appellerer til lokale og udenlandske rejsende.